Undgå de fem typiske fejl i pressemeddelelsen

Et uklart budskab og en alt for lang tekst er nogle af de typiske fejl, der ofte finder vej til pressemeddelelserne – og gør det sværere at slippe igennem med budskabet til modtageren.

På Ritzaus Bureau modtager omstillingen mange pressemeddelelser om dagen. Hver eneste pressemeddelelse bliver hurtigt skimmet igennem, hvorefter den sendes videre til den relevante redaktion, hvor en journalist tager stilling til den. Er den en selvstændig historie værd, kan den bruges som kommentar til en igangværende historie, eller er den irrelevant for redaktionen?

Det er ikke bare på Ritzaus Bureau, at indbakkerne bugner af pressemeddelelser. Sådan er det overalt på især de landsdækkende medier og de mange andre steder, hvor pressemeddelelserne sendes hen. Derfor skal de kunne noget helt særligt for at få hul igennem til modtageren.

Først og fremmest skal pressemeddelelsen selvfølgelig indeholde en god, relevant og vedkommende historie [læs mere om nyhedskriterierne her]. Dernæst er det vigtigt, at historien præsenteres så skarpt og præcist som muligt.

Her er de fem typiske fejl, som du skal undgå, når du skriver en pressemeddelelse:

Foto: /Matthieu Spohn/Ritzau Scanpix

Verdens første pressemeddelelse

Verdens første pressemeddelelse blev lavet i 1906. Den blev skrevet af Ivy Lee, der arbejdede for et jernbaneselskab, da et af selskabets tog forulykkede, og 50 mennesker blev dræbt.

Ivy Lee, der selv havde arbejdet for New York Times, overtalte ledelsen i selskabet til at sige o.k. til, at han lavede en faktuelt baseret beskrivelse af ulykken, som han sendte til New York Times.

Avisen bragte pressemeddelelsen uden at ændre i den og har efterfølgende sagt om den, at den var perfekt, fordi den netop opfyldte nyhedskriterierne og i øvrigt var skrevet som en artikel.

01    Budskabet er uklart

Hvis du ikke er i stand til med meget få ord at forklare, hvad pressemeddelelsen handler om, er dit budskab ikke skarpt nok.

Det kan skyldes flere ting: Måske er der flere budskaber i pressemeddelelsen frem for et enkelt. Måske er pressemeddelelsen skrevet i et kringlet og indforstået sprog, der er svært at afkode. Måske er det ikke lykkedes at få formidlet et kompliceret budskab, så det er let at forstå.

Brug tid på at finde ud af, hvad det er for en historie, du vil fortælle. Når du har styr på budskabet, kan du formidle det i få ord, og det har du brug for, når du skal skrive rubrikken.

Modtag guides og artikler om kommunikation

02    Rubrikken er uskarp

Rubrikken – eller overskriften – sættes normalt i emnefeltet i e-mailen, og det er også den, der står øverst i pressemeddelelsen. Det er rubrikken, modtageren ser som det første i indbakken, og når e-mailen åbnes. Rubrikken er derfor de vigtigste ord i pressemeddelelsen.

Rubrikken skal fange modtagerens interesse med det samme og være æggende, vækkende og dækkende.

[læs om den gode rubrik her]

Er rubrikken derimod upræcis, for lang, uinteressant eller uvedkommende, kan det være svært at få modtagerens opmærksomhed.

Pas også på med at oversælge budskabet i rubrikken. Det kan være meget svært at få modtageren til at tage indholdet alvorligt i en pressemeddelelse, hvor rubrikken er strammet for hårdt op.

03    Teksten er for lang

Gør det kort, og hvis du ikke kan gøre det kort, så gør det så kort som muligt og helst ikke over et A4-ark, hvis du udskriver pressemeddelelsen.

Jo kortere pressemeddelelsen er, jo større er sandsynligheden nemlig for, at modtageren vil læse pressemeddelelsen igennem.

Vær ikke bange for, at dine pointer forsvinder. Giv hellere modtageren mulighed for at kontakte dig for at få uddybet indholdet.

04    Der er stavefejl

Kør altid en stavekontrol igennem på din tekst, eller få en skarp kollega til at nærlæse teksten for stavefejl.

05    Billede mangler

Undersøgelser viser, at en pressemeddelelse, der indeholder et billede eller en illustration, har større chance for at blive åbnet. Desuden bruger modtageren lidt længere tid på indholdet, hvis der er et billede med.

[Læs gode råd om billedbrug i pressemeddelelser her]

Husk dog, at billedet skal være journalistisk relevant, og at rettighederne til billedet skal være frikøbt, så mediet kan bruge billedet uden problemer.

Af | 2018-06-22T11:55:00+00:00 22-06-2018|