Nyhedskriterier: Det indeholder den gode historie

De journalistiske nyhedskriterier er rygraden i enhver god historie. Jo flere nyhedskriterier der er opfyldt, jo bedre er historien.

Hvornår er noget en god historie? Ja, det kommer helt an på, hvordan historien passer ind i de journalistiske nyhedskriterier.

Der er stor forskel på, hvordan de forskellige medier vægter nyhedskriterierne. På Ekstra Bladet fylder sensationshistorierne mere end på Dagbladet Information, og der er flere konflikthistorier i TV Avisen end på ugebladet Ude og Hjemme.

Uanset medie er det dog den samme traditionelle skabelon af journalistiske nyhedskriterier, som journalisterne arbejder og udvælger historierne ud fra.

En god journalistisk historie indeholder altid flere af nyhedskriterierne. Overholder historien blot et enkelt af nyhedskriterierne, er det næppe en god historie, der er værd at skrive hjem om.

Det er for eksempel ikke nødvendigvis nok, at aktualiteten er på plads. Alle virksomheder skal aflægge årsregnskab hvert år, så derfor kan det ikke i sig selv være en god nyhed, at en bestemt virksomhed gør det. Men hvis virksomheden derimod kan fremlægge et rekordstort overskud, så er det pludselig en nyhed, der er værd at skrive om.

Her er de fem journalistiske nyhedskriterier:

Aktualiteten

Aktualiteten er et af de vigtigste nyhedskriterier.

Hvis historien ikke er aktuel og heller ikke kan gøres aktuel, så er det svært at få medierne og journalisterne til at interessere sig for den. Nyheder med høj aktualitet er ofte godt stof i medierne.

Mange aktuelle nyheder hæftes på begivenheder. I forbindelse med et folketingsvalg er der historier i medierne om, hvad de forskellige politikere og partiers valgløfter vil betyde for danskerne. I julemåneden kan der være nyheder om, hvordan julegaveindkøbene boomer på nettet.

Eksempel på en aktuel nyhed: ‘Storm hærger store dele af Vestjylland’.

Væsentligheden

Væsentlighedskriteriet handler om, hvor vedkommende nyheden er.

En historie om, at skatten stiger, er væsentlig for mange flere mennesker, end at den lokale købmand må dreje nøglen om. Men det betyder ikke, at skattestigningen nødvendigvis er en bedre historie end købmandslukningen.

Når journalister arbejder med kriteriet om væsentlighed, så ser de på, hvor vigtig den er for den specifikke målgruppe, som de skriver eller laver tv eller radio til.

Nyheden om den lokale købmandslukning er en god historie for lokalavisen, men ikke for det nationale nyhedsmedie. Væsentlighedskriteriet er forskelligt fra medie til medie.

Væsentlighedskriteriet handler også om at formidle konsekvenserne af de nyheder, der foregår. Prisen på olien stiger, men hvad betyder det for danskernes udgifter til benzin til bilen?

Eksempel på en nyhed med høj væsentlighed for mange mennesker: ‘Benzinprisen rammer højeste niveau i ni måneder’.

Identifikationen

Bare det var mig! Godt, det er ikke er mig!

Gode historier er dem, som læserne kan identificere sig med. Ofte skabes identifikationen igennem cases, som læseren kan genkende sig selv i. Det er mennesker, der fortæller om, hvordan de oplever et eller andet, der er sket, på deres egen krop, i deres hverdag, på deres arbejdsplads eller i deres virksomhed.

Indslag i tv-nyhederne om nedskæringer på finansloven vil som regel indeholde et interview med en af de berørte personer, der fortæller om, hvordan nedskæringerne påvirker dem.

Identifikationen kan være på grund af geografisk nærhed, at det er familier med børn, at det handler om almindelige mennesker som os selv.

Eksempel på nyhed med identifikationsværdi: ‘Førtidspensionist vinder i Lotto’.

Sensationen

Den sensationelle nyhed, der overrasker læseren.

Sensationer vækker opsigt. Det kan være fascinerende og chokerende nyheder, men det kan også blot være historier, der overrasker os med det uventede. Noget, som vi ikke havde forestillet os, at en kendt person ville sige, eller noget, som skete helt ud af det blå.

Eksempel på en sensationel nyhed: ‘Dykker finder vrag af velbevaret tysk ubåd i Nordsøen’.

Konflikten

En god historie indeholder ofte både spænding og drama.

Dramaet kommer ofte af en konflikt imellem to parter. Konflikten oprulles af journalisten, som først hører den ene part, den forurettede part, og derefter den anden part, der forsvarer sig.

Den klassiske konflikthistorie er den lille mands kamp mod systemet.

Eksempel på konfliktfyldt historie: ‘Kvindelandsholdet ryster på hovedet: Vi er skuffede over DBU’.

Foto: /ritzau/Thomas Borberg

En god og effektiv kommunikationsmedarbejder sørger for at lære de journalistiske virkemidler – herunder nyhedskriterierne – at kende. Kendskab til journalistens prioriteringer og arbejdsprocesser vil forbedre mulighederne for at formidle en pressemeddelelse eller et oplæg til en artikel, så budskabet bliver direkte brugbart for den modtagende journalist eller medie og dermed har en større chance for at blive publiceret.

Af de cirka 45.000 nyheder, Ritzau udsender hvert år, er omkring 6 % helt eller delvist baseret på pressemeddelelser, som bliver sendt til bureauet eller dets nyhedsredaktører. Redaktørerne vurderer på kort tid, om en pressemeddelelse har nyhedsværdi i sig selv, eller om den kan indgå i bureauets nyhedsproduktion på anden vis. Og her kigger redaktøren skarpt på, om de klassiske nyhedskriterier er opfyldt.

Modtag guides og artikler om kommunikation og medier

Tilmeld mig
Af |2018-11-26T10:38:01+00:0012-02-2018|