Det betaler sig at fortælle de gode historier

Interview med Malene Grouleff, CEO i kommunikationsbureauet Robot Stories by Grouleff

Det betaler sig at fortælle de gode historier

Robot- og automationsvirksomhederne i Danmark oplever vækst over hele linjen. Det mærker Malene Grouleff, der som kommunikatør og influencer har samarbejdet i mange år med virksomheder i  robotindustrien.
Det er en branche, hvor produktinnovationen blomstrer i fuldt flor i disse årtier i kraft af store teknologiske tigerspring. Optimering står højt på agendaen i branchen, og en markant automationsbølge spreder sig til flere og flere brancher.

Foto: Malene Grouleff / Ritzau Scanpix

Tal ind i den aktuelle samfundsdebat

Derfor er der mange gode nyheder om robotter og automatisering. Det er disse historier, som Malene Grouleff taler ind i, når hun rådgiver sine kunder om kommunikation. Teknologien løser ofte et regulært problem – det kan være en robot, der løser en monoton, fysisk opslidende arbejdsopgave som f.eks. Kobots Amigo-robot, der kan tilskære byggematerialer nemt og hurtigt – en opgave, som er fysisk hård og meget nedslidende for en tømrer. ”Det er et meget forståeligt og yderst relevant budskab at gå til medierne med”, siger Malene Grouleff, der selv oprindelig har en baggrund som journalist i mediebranchen.

Det handler om at fortælle, hvordan en løsning eller en virksomhed gør en forskel

Det kan være på selve arbejdsprocessen, som blandt andet Amigo-robotten har rokket ved, det kan være en bæredygtighedsvinkel, der er interessant, eller at robotteknologien gør det sjovere for medarbejderne at gå på arbejde. Der kan være mange vinkler.
At fagbevægelsen i Danmark har valgt en meget konstruktiv tilgang til robotter, gør arbejdet yderligere interessant, da der så kan tales ind i aktuelle, samfundsmæssige problemstillinger, som robotteknologien har og kan have en indflydelse på.

”Nyheder skal ikke være afsenderorienterede selvhøjtidelige skåltaler”

“Det fænger ikke hos medierne; Journalisterne leder efter vinkler og historier, som kan fascinere deres modtagere. Noget, de kan identificere sig med og relatere til, og som betyder noget for deres hverdag. Derfor prøver jeg i min research at udarbejde oplæg, indspark og invitationer til pressen som ”se, hvordan man bygger robotter med robotter” eller ”sådan fik vi idéen til den nye robot”. Det kan være en effektiv åbning til at vække pressens interesse. Personer er meget centrale i disse fortællinger”, siger Malene Grouleff. Der ligger ofte nogle spændende historier bag udviklingen af robotløsningerne – det kan være i grundlæggerne eller investorerne bag virksomhederne. Samtidig er robotter meget visuelle – en robotarm er til at forstå, når man ser den afbildet – man kan se, hvad den laver. Derfor er foto og video en vigtig kommunikationsparameter, når Malene Grouleff udarbejder artikler og pressemateriale.

Pressemeddelelser er en billig og effektiv måde at brande virksomheden på
At lade PR-arbejdet udgøre en betydelig del af virksomhedernes branding og kommunikationsstrategi er afgørende for Grouleffs kunder.

Capra Robotics har arbejdet sammen med Malene Grouleff de seneste 3 år omkring PR og kommunikation til pressen.
Malene Grouleffs pressearbejde kombineres altid med en tilstedeværelse på sociale medier. Der bygges typisk op omkring en artikel, et debatindlæg eller en pressemeddelelse. En god pressemeddelelse kan være relevant for 10-20 medier, som den så sendes til. Andre historier pitches til udvalgte medier, der får førsteret på den. Når historien er ude i medierne, deler Malene Grouleff efterfølgende links til omtalen i opslag på f.eks. LinkedIn eller Facebook. ”At trænge igennem mediernes sunde skepsis kan ses som en form for blåstempling af virksomheden, som derfor er interessant for mine kunder at dele på de sociale kanaler”, siger kommunikationsrådgiveren.

Her er nogle af de vinkler og anbefalinger, som Marlene Grouleff arbejder ud fra:

Perspektivér din virksomhed og dit produkt. Man forelsker sig ofte i sine egne produkter og løsninger. Derfor er det vigtigt – hele tiden – at have et kritisk blik på virksomhedens historie(er). Man kan nemt blive ”hjemmeblind”, hvorfor det kan være rigtig fornuftigt at have en ekstern rådgiver på, som kan udfordre virksomhedens historier og agere djævlens advokat.

Personerne bag virksomheden udgør som regel virksomhedens DNA. Brug det i PR-arbejdet. Dine kunder er yderst relevante, så brug dine kunders historier – hvilket problem har din virksomheds produkt løst hos din kunde?

Tal ind i samfundsagendaen. Har f.eks. corona eller krigen i Ukraine haft indflydelse på din virksomhed/dit produkt/din branche? Hvordan gør din virksomhed en forskel (job-, miljø- eller lovgivningsmæssigt)? Måske har den en indflydelse på lokalområdet, en specifik branche eller andet.

Husk billederne i dit PR-arbejde. Sørg for, at din artikel eller pressemeddelelse altid er ledsaget af nogle gode fortællende pressefotos. Billederne må ikke være for reklameagtige, så brug en professionel pressefotograf. Tag fotos, når du/I er aktive ved en begivenhed. Tag gerne ”før og efter”-billeder, hvis det er relevant for historien. Video er også effektivt, hvis dine produkter/løsninger er meget visuelle.

De fem korte PR-råd:

Skriv en fængende overskrift – modtageren skal få lyst til at læse videre

Vis personlighed i pressemeddelelserne – det kan være via citater fra nøglepersoner

Betragt en pressemeddelelse som en invitation til en journalist om et interview – vær tilgængelig for opkald fra journalister, når du har sendt en pressemeddelelse ud.

Grafik (infografik) er ofte effektivt til at underbygge budskaber, forklare sammenhænge, visualisere data og processer.

Sørg for at udsende pressemeddelelser via SEO-effektive kanaler og platforme, så dit budskab bliver fundet af Google

Ved du hvornår du bør udsende din pressemeddelelse?

Ritzau har undersøgt tidspunkterne for, hvornår brugerne af bureauets kommunikationsløsning, Via Ritzau, udsender pressemeddelelser.

Svarene giver en indikation af, hvad der er den optimale timing af en pressemeddelelse. Download undersøgelsen her

Læs også om hvordan man kan “opnå medieomtale og branding på et begrænset budget” – et interview med kommunikationschef, Thorbjøn Schiønning fra Anima her

KONTAKT

Kontakt Ritzau

Kontakt Ritzau for at høre mere om Via Ritzau og vores andre produkter og services.

Skriv til salg@ritzau.dk eller
ring på tlf. +45 3330 0000

VIDEN

Udforsk vores artikler og e-bøger

PR & foto

Hent vores e-bog og lær hvad det gode pressefoto skal kunne

Udsendelse

Læs vores whitepaper om, hvornår du skal sende din pressemeddelelse

Ram din målgruppe

Læs vores artikel om, hvordan du bedst rammer din målgruppe

Sådan arbejder Ritzau

Læs mere om, hvordan RItzau arbejder og hvorfor vi kan hjælpe netop jer