Undersøgelser viser, at et godt pressefoto giver pressemeddelelsen større gennemslagskraft og holder længere på modtageren. Men hvad er det gode pressefoto, og hvad skal det kunne?
Kristian Djurhuus, redaktionschef på Ritzau Scanpix, forklarer:
”Det gode pressefoto skal sætte en autentisk scene samt engagere og inddrage betragteren. Som regel kan det gode fotografi afkodes på få sekunder og besvarer hurtigt nogle simple hvem-, hvad-, hvor- og hvornår spørgsmål. Det gode fotografi kan også vække følelser og spejle elementer fra betragterens individuelle eller fælles kulturelle forståelse”.
Det gode fotografi kan sammenlignes med musikken i en spillefilm. Er det anvendt godt, sætter det effektivt en scene og underbygger den samlede fortælling. Ofte uden at betragteren bevidst registrerer det. Er det anvendt mindre godt, så bliver det til gengæld registreret, når det alvorlige bliver komisk, og det komiske bliver alvorligt. Og er fotografiet væk, så er det savnet.
Foto: Brendan Smialowski/AFP/Ritzau Scanpix
”Hvor kommunikation med tekst i høj grad handler om, at produktet skal forstås, så handler kommunikation med billeder i højere grad om oplevelsen. Tekst henvender sig til hovedet, og billeder i højere grad til hjertet. Er der samspil imellem tekst og billede i kommunikationen, er der meget stor sandsynlig for, at budskabet sætter sig fast hos modtageren”, siger Kristian Djurhuus.
Der er desuden stor forskel på, om der er tale om et kommercielt eller et redaktionelt billede, forklarer Kristian Djurhuus.
”De fleste mennesker skelner ubevidst imellem det kommercielle og det redaktionelle billedsprog, hvor de er mere tilbøjelige til at dvæle ved det redaktionelle, som forbindes med noget mere autentisk. Det redaktionelle billedsprog er ofte mindre perfekt og mindre konstrueret end det kommercielle, hvilket gør, at det opleves mere troværdigt”, siger Kristian Djurhuus.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Sådan vælger du det rette pressefoto
Portrætbilledet
Der er ofte stor forskel på pressefotos og de portrætter, der ligger på virksomhedens hjemmeside. Sidstnævnte har ofte en visuel identitet i overensstemmelse med virksomhedens visuelle profil. Pressefotoet skal derimod være naturligt og også gerne fortælle en historie.
Mere kreativ fotografering kan også være med til at give et portræt kant og karakter. Lys, form og farver er i høj grad med til at gøre et fotografi mere iøjnefaldende. Herunder pressefoto af Pernille Tranberg, rådgiver ved Data Ethics Consulting.
Genrebilledet
I pressemeddelelser kan der ofte være brug for at illustrere et tema frem for noget konkret. Her er det vigtigt at tænke på, hvordan modtageren vil opfatte billedet. Du kan læse meget mere om hvordan du anvender genrebilleder, i denne artikel.
Virksomhedsbilledet
Ofte er det ikke muligt at illustrere pressemeddelelsen med et portrætfoto eller et produktbillede. Så kan et billede af selve virksomheden eller organisationen i stedet være en mulighed.
Gør det konkret
Som fingerregel bør noget, der kan konkretiseres i billeder, altid konkretiseres i billeder.
Da Aalborg universitet udsender en pressemeddelelse om, at deres antenneforskere får et nyt laboratorium, vælger universitetet at illustrere budskabet med et fascinerende billede fra laboratoriet. Dermed får de konkretiseret noget, som er abstrakt for de fleste.
KONTAKT
Kontakt Ritzau
Kontakt Ritzau for at høre mere om vores produkter og services.
Skriv til salg@ritzau.dk eller
ring på tlf. +45 3330 0000
VIDEN
Udforsk vores artikler og e-bøger
Guide til effektive pressemeddelelser
Har du brug for inspiration og vejledning til udsendelse af pressemeddelelser så hent vores e-bog
Sådan arbejder Ritzau
Læs mere om, hvordan RItzau arbejder og hvorfor vi kan hjælpe netop jer