Det skal det gode pressefoto kunne

Et velvalgt pressefoto til pressemeddelelsen kan afkodes på få sekunder og må også gerne vække følelser hos modtageren.

Undersøgelser viser, at et godt pressefoto giver pressemeddelelsen større gennemslagskraft og holder længere på modtageren. Men hvad er et godt pressefoto, og hvad skal det kunne?

Kristian Djurhuus, redaktionschef på Ritzau Scanpix, forklarer:

”Det gode pressefoto skal sætte en autentisk scene samt engagere og inddrage betragteren. Som regel kan det gode fotografi afkodes på få sekunder og besvarer hurtigt nogle simple hvem-, hvad-, hvor- og hvornår-spørgsmål. Det gode fotografi kan også vække følelser og spejle elementer fra betragterens individuelle eller fælles kulturelle forståelse”.

Det gode fotografi kan sammenlignes med musikken i en spillefilm. Er det anvendt godt, sætter det effektivt en scene og underbygger den samlede fortælling. Ofte uden at betragteren bevidst registrerer det. Er det anvendt mindre godt, så bliver det til gengæld registreret, når det alvorlige bliver komisk, og det komiske bliver alvorligt. Og er det væk, så er det savnet.

”Hvor kommunikation med tekst i høj grad handler om, at produktet skal forstås, så handler kommunikation med billeder i højere grad om oplevelsen. Tekst henvender sig til hovedet, og billeder i højere grad til hjertet. Er der samspil imellem tekst og billede i kommunikationen, er der meget stor sandsynlig for, at budskabet sætter sig fast hos modtageren”, siger Kristian Djurhuus.

Der er desuden stor forskel på, om der er tale om et kommercielt eller et redaktionelt billede, forklarer Kristian Djurhuus.

”De fleste mennesker skelner ubevidst imellem det kommercielle og det redaktionelle billedsprog, hvor de er mere tilbøjelige til at dvæle ved det redaktionelle, som forbindes med noget mere autentisk. Det redaktionelle billedsprog er ofte mindre perfekt og mindre konstrueret end det kommercielle, hvilket gør, at det opleves mere troværdigt”, siger Kristian Djurhuus.

Foto: /Fotograf/Ritzau Scanpix

Modtag guides og artikler om kommunikation og medier

Tilmeld mig

Portrætbilledet

Der er ofte stor forskel på pressefotos og de portrætter, der ligger på virksomhedens hjemmeside. Sidstnævnte har ofte en visuel identitet i overensstemmelse med virksomhedens visuelle profil. Pressefototoet skal derimod være naturligt og også gerne fortælle en historie.

Pressefoto af Henrik Bødskov, administrerende direktør for IBM Danmark. Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix.

Pressefototoet skal gerne udstråle autenticitet. Det naturlige portræt, som ikke nødvendigvis er kreativt udfordrende, gør sig ofte godt i medierne. Pressefoto af Henrik Bødskov, administrerende direktør for IBM Danmark.
Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix.

Pressefoto af Pernille Tranberg, rådgiver ved Data Ethics Consulting. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix.

Men mere kreativ fotografering kan også være med til at give et portræt kant og karakter. Lys, form og farver er i høj grad med til at gøre et fotografi mere iøjnefaldende. Pressefoto af Pernille Tranberg, rådgiver ved Data Ethics Consulting.
Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix.

Pressefoto af Thomas Haagen, managing partner ved Gorrissen Federspiel. Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix.

De fysiske rammer, hvor den portrætterede har sin gang, kan ofte være medvirkende til at underbygge den samlede fortælling om afsenderen. Pressefoto af Thomas Haagen, managing partner ved Gorrissen Federspiel.
Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix.

Genrebilledet

I pressemeddelelser kan der ofte være brug for at illustrere et tema frem for noget konkret. Her er det vigtigt at tænke på, hvordan modtageren vil opfatte billedet.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Ofte handler det om at udvælge det mindre perfekte billede, som slutmodtageren til gengæld har lettere ved at spejle sig i. Nøgleordene er miljøgenkendelse, troværdighed og autenticitet.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Det er til gengæld svært at identificere sig med billeder, der er meget amerikanske i udtrykket, fordi de virker konstruerede og alt for perfekte i det.
Foto: Ritzau Scanpix.

Virksomhedsbilledet

Ofte er det ikke muligt at illustrere pressemeddelelsen med et portrætfoto eller et produktbillede. Så kan et billede af selve virksomheden eller organisationen i stedet være en mulighed.

Foto: Mads Claus Rasmussen, Ritzau/Scanpix.

Medarbejdere i arbejde kan være med til at gøre billedmaterialet mere levende og interessant.
Foto: Mads Claus Rasmussen, Ritzau/Scanpix.

Foto: Mads Claus Rasmussen, Ritzau/Scanpix.

Alt afhængigt af de fysiske rammer kan virksomhedsbilledet spænde fra logoer, flag og bygninger til generelt interiør.
Foto: Mads Claus Rasmussen, Ritzau/Scanpix.

Gør det konkret

Som fingerregel bør noget, der kan konkretiseres i billeder, altid konkretiseres i billeder.

Foto: AAU

Da Aalborg Universitet udsender en pressemeddelelse om, at deres antenneforskere får et nyt laboratorium, vælger universitetet at illustrere budskabet med et fascinerende billede fra laboratoriet. Dermed får de konkretiseret noget, som er abstrakt for de fleste.
Foto: AAU.

Foto: Ishøj Kommune.

Ishøj Kommune udsender en pressemeddelelse om, at kommunens frivillige skal hyldes med en fest, og illustrerer budskabet med et billede af en frivillig, der cykler med en af kommunens ældre borgere.
Foto: Ishøj Kommune.

Af |2019-05-29T07:19:05+00:0030-04-2019|