”Der findes ikke fake news i de klassiske danske medier!”
Svaret er meget enkelt – som majoriteten af de klassiske danske medier efterlever Ritzau de vejledende regler for god presseskik, og der findes derfor ikke fake news i de klassiske medier”, udtaler Ritzaus adm. direktør, Lars Vesterløkke.
Hvad er god presseskik?
God presseskik er en såkaldt ’retlig standard’, som er et udtryk for det, man betegner som sædvanlig og god handlemåde. Hvad der er sædvanlig og god handlemåde i en konkret sag, beror i sidste ende på Pressenævnets skøn. Pressenævnets funktion er at fastholde et højt presseetisk niveau i medierne. Det fungerer som et supplement til retssystemet, der kan pålægge straf, erstatning og godtgørelse. Det kan Pressenævnet ikke, men det kan dels udtale kritik af et medie og dels kræve, at et medie bringer et genmæle.
På de etablerede, klassiske danske nyhedsredaktioner, inklusive Ritzaus nyhedsredaktion, betyder ’god presseskik’, at mediet (redaktionen) forpligter sig til at rette eventuelle fejl eller misinformation, som kan være opstået i forbindelse med produktionen af en nyhed. Det er derfor altid den ansvarshavende redaktør, som står inde for, at nyhederne er sandfærdige, og at eventuelle fejl rettes. I yderste konsekvens vil den ansvarshavende redaktør kunne pålægges fængselsstraf, hvis en retlig standard ikke overholdes.
Pas på med at sammenligne æbler med pærer
Der er brugt meget spalteplads og tid på at diskutere fake news, blandt andet på baggrund af brugere, annoncører og kommunikatørers debatter og kommunikation på f.eks. Facebook og lignende sociale platforme. Men her er det meget vigtigt at skelne imellem, hvad et klassisk medie er, og hvad en platform som Facebook er.
Facebook er ikke et medie – det er en platform, et community, en distributionskanal. Disse kanaler er ikke at betragte som klassiske medier og derfor ikke underlagt god presseskik. Her er det helt op til ejer, administrator og brugere at fastsætte eventuelle regler for den kommunikation, der foregår via kanalen.
Det er umuligt at styre dialogen på en platform eller i et community. ”Man kan sammenligne dialogen på en social platform med et værtshus, hvor der ofte foregår mange former for samtaler, af mere eller mindre sandfærdig karakter, ved de forskellige borde – værtshuset udgør selve rammen, platformen for og omkring disse samtaler. Hvem skal, og hvordan skal man, styre sådanne samtaler? Og skal man overhovedet det?” – spørger Ritzaus adm. direktør.
Sådan håndterer Ritzau eventuelle fake news
Sådan håndterer Ritzau eventuelle fake news
Søren Lassen, som er nyhedsredaktør på Ritzaus nyhedsredaktion, fortæller, at kildetjek er noget af det allervigtigste på nyhedsredaktionen.
”Vi tjekker hele tiden vores kilder – kender vi kilden, og er det en kilde, vi stoler på? Henvises der fra én kendt kilde til en anden, tjekker vi op på den nye kilde. Et af kriterierne er at få tingene direkte fra hestens mund, så vidt det er muligt”, siger Søren Lassen.
Refereres der til undersøgelser, sørger man hos Ritzau for selv at få fat i undersøgelsen, inden der viderebringes information.
Udover tjek og dobbelttjek af kilder og undersøgelser, så arbejder man på Ritzaus nyhedsredaktion ud fra devisen om:
At bruge sin sunde fornuft – ’kan det virkelig passe at …’
Hvordan behandler andre medier den pågældende historie/nyhed
Er der afsenderinteresser på spil i forbindelse med en given nyhed
Er der tale om privatpersoner på f.eks. sociale medier, vurderer redaktionen altid, om man kan stole på indholdet af informationen, og om informationen kan efterprøves
Anonyme kilder bruges som udgangspunkt ikke. Hvis vi vurderer, at det er vigtigt at citere et medie, der har brugt anonyme kilder, så vil vi altid tydeligt skrive det samt notere, ”at det ikke har været muligt for Ritzau at få informationen bekræftet”. Det kunne være ved vigtige afsløringer af magtmisbrug eller dagsordensættende udviklinger i nyhedsforløb.
Vær altid kritisk med, hvor du henter dine ’nyheder’ og information
Danmark anses generelt som værende næsten fri for fake news. Men eventuelle mis-informationer bliver ofte spredt med lynets hast. Er du bekymret for, hvorvidt de nyheder, du læser, er fake eller misvisende, så start altid med at forholde dig kritisk i forhold til kilderne til din information.
Vær kritisk over for nyheder og historier, du læser på sociale platforme og i communities. Lyder historien for underlig eller usandsynlig, så vær ekstra kritisk, især hvis du vil dele den med andre.
Tjek kilden. Hvor kommer nyheden fra? Er det et klassisk medie, du kender godt, som DR, TV 2, en landsdækkende eller en lokal avis? Eller er kilden en, du aldrig har hørt om før, f.eks. en personlig hjemmeside eller en blog?
Skriver andre medier om samme nyhed? Du kan tjekke, om andre nyhedskilder skriver om den samme historie. Hvis du kun kan finde historien et sted, er sandsynligheden for, at den er fake, større.
Søg nyheder og information via de klassiske nyhedsmedier.
Danskerne har tillid til medierne og er ikke så bange for fake news
I rapporten ”Danskernes brug af nyhedsmedier” (Center for Nyhedsforskning, Roskilde Universitet, 2022) fremgår det, at hovedparten af danskerne (58 procent) har stor tillid til de nyheder, der kommer fra de etablerede nyhedsmedier. En årsag til den stabile tillid, som danske nyhedsbrugere har til danske nyhedsmedier, er sandsynligvis, at danske nyhedsbrugere ikke i særlig høj grad, bekymrer sig om eller oplever fake news og misinformation.
Ser man på danskernes bekymring om fake news, så er bekymringen for fake news faldende. I Danmark er der sket et fald på seks procentpoint fra 2021 (40 pct.) til 2022 (36 pct.). Der kan være flere årsager til faldet. For det første kan brugerne have vænnet sig til fænomenet ’fake news’, og derfor opleves fake news ikke som så skræmmende og bekymrende længere.
For det andet kan brugerne været blevet bedre til at identificere fake news og dermed have mindre grund til at bekymre sig, og for det tredje kan det skyldes, at de sociale platforme er blevet bedre til at identificere fake news og enten fjerne disse eller advare brugerne imod dem.
Rapporten slår desuden fast, at danskernes tillid er størst til public service-medierne og lavest til de fritstående digitale medier.
I pr-sammenhæng giver det derfor god mening at fokusere på at få budskaberne ud via de etablerede nyhedsmedier.
KONTAKT
Kontakt Ritzau
Kontakt Ritzau for at høre mere om vores produkter og services.
Skriv til salg@ritzau.dk eller
ring på tlf. +45 3330 0000
VIDEN
Udforsk vores artikler og e-bøger
Guide til effektive pressemeddelelser
Har du brug for inspiration og vejledning til udsendelse af pressemeddelelser så hent vores e-bog
PR & foto
Hent vores e-bog og lær hvad det gode pressefoto skal kunne
Udsendelse
Læs vores whitepaper om, hvornår du skal sende din pressemeddelelse
Ram din målgruppe
Læs vores artikel om, hvordan du bedst rammer din målgruppe
Sådan arbejder Ritzau
Læs mere om, hvordan RItzau arbejder og hvorfor vi kan hjælpe netop jer