Fake news og misinformation er et demokratisk problem

Fake news og misinformation er med til at destabilisere demokratiet. Modgiften er stærke uafhængige redaktioner, der kan hitte rede i, hvad der er op og ned, siger ekspert i sociale medier.

Fake news er blevet diskuteret voldsomt over hele verden, efter at Donald Trump brugte falske nyheder i den amerikanske præsident-valgkamp i 2016. Og både Facebook og Google har anerkendt, at fake news er et demokratisk problem, da de falske nyheder destabiliserer og flytter stemmer.

Også Danmark har været ramt af fake news. For eksempel skrev en nu lukket hjemmeside i 2017, at politikeren Johanne Schmidt-Nielsen var fundet død.

Men ifølge Benjamin Rud Elberth, ekspert i sociale medier og ejer af Elberth Kommunikation, er fake news en del af et større problem med misinformation. Misinformation dækker over hele paletten af usandheder med løgne, fordrejede sandheder og falske nyheder.

Læs også: Sådan gennemskuer du fake news og misinformation

– Fake news er i virkeligheden relativt let at spotte, og der har kun været få eksempler på det herhjemme. Det er misinformationen, der er hovedproblemet, siger Benjamin Rud Elberth.

Alligevel bliver fake news-begrebet ofte trukket frem i debatten, selv om der i realiteten er tale om misinformation.

– Fake news-begrebet bliver efterhånden brugt som slagvåben til at tæske pressen, når politikere synes, de har fået en dårlig behandling. Og det er det, de politiske partier slår hinanden i hovedet med, siger Benjamin Rud Elberth og fortsætter:

– Hvis vi fortaber os i, at alt er fake news, som russiske troldehære finder på, så misser vi, hvad der egentlig er på spil her. Og det er, at valgkampe generelt – også i Danmark – er inficerede med alle mulige fordrejede, halve sandheder, som vi er nødt til at finde ud af, hvad der er op og ned på.

Vi kan ikke gennemskue, hvad der er op og ned

Den megen snak om falske nyheder har gjort danskerne mere skeptiske over for især de sociale medier.

I rapporten Danskernes brug af nyhedsmedier 2017, som medieforskeren Mark Blach-Ørsten har været med til at udarbejde, fremgår det, at vi har langt større tillid til, at nyhedsmedierne kan skelne fup og fake news fra fakta frem for de sociale medier.

– Der er sket et fald i tilgangen til de sociale medier og i antallet af, hvor mange der deler nyheder på de sociale medier. Det skyldes den offentlige debat om fake news og den manglende journalistiske sikkerhed på de sociale medier, siger Mark Blach-Ørsten.

Han henviser desuden til analyser, der viser, at de fleste danskere har et repertoire af forskellige nyhedsmedier, som de forholder sig til. Dermed mener medieforskeren, at danskerne er klædt godt på til at gennemskue fake news.

Benjamin Rud Elberth er enig i, at danskerne godt kan gennemskue det meste fake news, men han mener ikke, at vi er klædt godt nok på til at gennemskue fake news og misinformation.

– Nej, det er danskerne ikke klædt godt nok på til. Det ser vi igen og igen, fordi vi jo selv er en af delemekanismerne på de sociale medier. Danskerne kan ikke gennemskue, hvad der er op og ned af misinformation, siger han.

Men hvem skal så gennemskue fake news og misinformationen for os?

– Det skal medierne. Vi har aldrig nogensinde haft så meget brug for et stærkt DR og nogle stærke redaktioner som i dag, siger Benjamin Rud Elberth.

Foto: /Henry Hargreaves/Ritzau Scanpix

Misinformation: Alt, hvad der er usandt.

Fake news: Løgn, der prøver at lade, som om det er journalistik eller sandhedssøgning.

Løgne: Falske udsagn, hvor afsenderen godt ved, at det er falsk.

Desinformation: Bevidst vildledning.

Fordrejet sandhed: Nyheder, der vinkles, så de giver en fordrejet opfattelse af virkeligheden.

Kilde: Benjamin Rud Elberth, Elberth Kommunikation.

Modtag guides og artikler om kommunikation og medier

Tilmeld mig
Af |2018-12-21T13:57:00+00:0021-12-2018|