Fotojournalist til Ritzau Scanpix

Fotojournalist søges til Ritzau Scanpix’ nye videoredaktion

Landets største fotojournalistiske arbejdsplads udvider med en videoredaktion per 1. januar 2019 og søger derfor en fotojournalist.

Jobbet:

Som en del af et team kommer du primært til at arbejde med videodækning af nyhedsbegivenheder inden for mange forskellige genrer. Alt efter begivenhedstype kommer du både til at dække live og ikke-live.

Video til web er stadig et ungt format, som fortsat udvikler sig, så du vil både skulle arbejde med kendte, velfungerende formater, men også have lysten til at afprøve nyt og definere nye retninger.

Du kommer i nogen grad også til at arbejde med stillbilleder og fotojournalistisk dækning samt med videomateriale fra eksterne leverandører.

Videoredaktionen kommer til at arbejde tæt sammen med fire billedredaktører, tre faste fotografer og 40-50 freelancefotografer. Stillingen inkluderer også dialog med medier og udenlandske leverandører og aftagere af video.

Arbejdet foregår udfra redaktionen i København, men der vil både forekomme opgaver i resten af landet og i udlandet.

Om dig

Du:

  • har som fotojournalist lysten til at arbejde med video som dit primære fortælleværktøj
  • har som fotojournalist forståelse for, hvordan de forskellige nyhedsgenrer dækkes bedst, og kan anvende den viden i forhold til dækning med video
  • ser muligheder frem for udfordringer i den digitale udvikling – og vil udvikle, eksperimentere og flytte grænser for, hvordan video til web produceres og anvendes
  • kan arbejde hurtigt og sikkert – og befinder dig godt på en dynamisk redaktion, hvor højt tempo til tider kan være afgørende – samt hvor man kommer længst ved at løfte og hjælpe hinanden fagligt
  • følger med i, hvad der sker omkring dig, og holder dig bredt orienteret i nyhedsbilledet
  • er fleksibel, når nyhedsudviklingen kalder på det
  • kan planlægge og tilrettelægge selvstændigt og føre dialog med både kilder og kunder
  • har kørekort

Yderligere spørgsmål om jobbet kan stilles til redaktionschef Kristian Djurhuus: krdj@ritzau.dk / 20153094

Samtaler holdes løbende, men deadline for ansøgninger er mandag den 9. december klokken 09:00. Ansøgninger sendes til direktør for Ritzau Scanpix Kris Kjær Nielsen: bkn@ritzu.dk

Ritzau Scanpix er en del af Ritzau. Billedbureauet leverer visuel dækning til omkring 130 danske medier samt medier i udlandet via partnerskaber med Reuters, AFP og AP.

Af |2018-11-26T08:49:20+00:0020-11-2018|