Hvor lang skal overskriften i min pressemeddelelse være?

Længden af en overskrift har betydning for, hvordan medierne opfatter budskabet

Foto: Casper Dalhoff/Ritzau Scanpix

Hvor lang skal overskriften i min pressemeddelelse være?

Den gennemsnitlige længde på overskriften i en pressemeddelelse udsendt gennem Via Ritzau er på 56 tegn.

Det svarer til en overskrift af denne længde: ’Et år efter stor naturbrand: Naturen er ved at komme sig’. (Pressemeddelelse udsendt af Naturstyrelsen).

44,5 procent af pressemeddelelserne udsendt gennem Via Ritzau har en overskrift, der er længere end gennemsnittet, men kun 1 ud af 50 af de pressemeddelelser, der er udsendt gennem Via Ritzau, har en overskrift, som er længere end 100 tegn inklusive mellemrum.

Konklusion: Via Ritzaus brugere er gode til at fatte sig i korthed.
Men hvor lang – eller hvor kort – bør overskriften i en pressemeddelelse egentlig være?

Tja, det korte svar er, at det er der ikke nogen regler for. Til gengæld er der nogle hensyn, som er gode at kende til.

Gør den kort og præcis

For det første er overskriften – eller rubrikken, som den også kaldes i fagsproget – det første, som modtageren ser, når pressemeddelelsen lander i indbakken. Er overskriften kort og præcis, vil den være lettere at opfatte og opfange hurtigt for modtageren frem for en længere overskrift.
Dernæst kan der være en risiko for, at en meget lang overskrift ikke kan læses til ende, hvis modtageren har en e-mailopsætning på computeren, tabletten eller telefonen, der gør, at der kun er begrænset plads til overskriften i emnefeltet i e-mailoversigten.

Pressemeddelelser, der gøres tilgængelige i virksomhedens eller organisationens presserum, vil desuden typisk blive indekseret af Googles søgemaskiner. Det vil sige, at de bliver synlige i Googles søgeresultater, hvor titlerne også afskæres, hvis de er for lange. Længden varierer en smule, men Google viser typisk et sted mellem 50 og 60 anslag i titlen, og holder du dig inden for 60 anslag, anslås det, at du i 90 % af alle tilfælde vil få vist hele din overskrift.
Alt i alt er der ræson i at gøre overskriften i pressemeddelelsen så kort – og dækkende for indholdet i pressemeddelelsen – som muligt.

En gang imellem kan man støde på afsendere af pressemeddelelser, der benytter overskriften til at skrive, at der er tale om en pressemeddelelse, for eksempel ved at skrive ”Pressemeddelelse: Overskrift”. Det er dog ikke en praksis, som den erfarne læser af pressemeddelelser Søren Lassen, nyhedsredaktør på Ritzau, anbefaler.
– Der er nogle, der begår den fejl, at de i emnefeltet skriver, hvor pressemeddelelsen kommer fra, i stedet for at skrive, hvad den handler om. Emnefeltet er jo det første, jeg læser, så det er vigtigt, at du bruger den til at lave den overskrift, der præsenterer indholdet i pressemeddelelsen, siger han.

Det er umuligt at styre dialogen på en platform eller i et community. ”Man kan sammenligne dialogen på en social platform med et værtshus, hvor der ofte foregår mange former for samtaler, af mere eller mindre sandfærdig karakter, ved de forskellige borde – værtshuset udgør selve rammen, platformen for og omkring disse samtaler. Hvem skal, og hvordan skal man, styre sådanne samtaler? Og skal man overhovedet det?” – spørger Ritzaus adm. direktør.

Ved du hvornår du bør udsende din pressemeddelelse?

Ritzau har undersøgt tidspunkterne for, hvornår brugerne af bureauets kommunikationsløsning, Via Ritzau, udsender pressemeddelelser.
Svarene giver en indikation af, hvad der er den optimale timing af en pressemeddelelse.

Download undersøgelsen her

KONTAKT

Kontakt Ritzau

Kontakt Ritzau for at høre mere om vores produkter og services.

Skriv til salg@ritzau.dk eller
ring på tlf. +45 3330 0000

VIDEN

Udforsk vores artikler og e-bøger

PR & foto

Hent vores e-bog og lær hvad det gode pressefoto skal kunne

Udsendelse

Læs vores whitepaper om, hvornår du skal sende din pressemeddelelse

Ram din målgruppe

Læs vores artikel om, hvordan du bedst rammer din målgruppe

Sådan arbejder Ritzau

Læs mere om, hvordan RItzau arbejder og hvorfor vi kan hjælpe netop jer