Kommunal kommunikation i vækst

  • Kommunal kommunikation har været i vækst siden 2010.

Sociale medier, branding og krisekommunikation er noget af det, der fylder i kommunal kommunikation.

Et smukt vinterbillede af en husbåd ved en badebro omkranset af is er normalt ikke, hvad man forbinder med Ishøj Kommune. Billedet ligger som coverfoto i toppen af Ishøj Kommunes facebookprofil, og det illustrerer, hvordan kommunal kommunikation har udviklet sig.

For det første er det i dag tvingende nødvendigt for en kommune at være til stede på de sociale medier. Dernæst er den kommunale branding kommet højt på dagsordenen.

Begge dele betyder, at kommunal kommunikation er kommet til at fylde noget meget end tidligere.

I et svar til Folketinget kunne økonomi- og indenrigsministeren i begyndelsen af 2018 fortælle, at kommunernes kommunikationsafdelinger i 2017 havde over 50 procent flere journalister ansat end i 2010.

– Det er frem for alt et udtryk for, at kommunerne ønsker at kommunikere med borgerne. Tidligere har der været kritik af, at kommunerne er for svære at komme i kontakt med, og at det, som rent faktisk blev kommunikeret, simpelthen var for svært at forstå. Der er et berettiget krav om, at kommunerne skal være åbne og kunne gå i dialog med borgerne på mange forskellige platforme og kanaler i et forståeligt og tilgængeligt sprog, forklarer Ida Thuesen Nielsen, kommunikationschef i KL, Kommunernes Landsforening.

Det bekræfter Katharina Edlenborg, kommunikationschef i Ishøj Kommune.

– Både borgere og de ansatte i kommunen stiller større forventninger til kommunernes synlighed, og at kommunikationen foregår hurtigt. Borgerne forventer, at vi hele tiden er til stede på de sociale medier. Og når det kommer til den interne kommunikation, så vil medarbejderne vide, hvad der foregår i organisationen og omkring det politiske spil, siger hun.

Fem grunde til, at kommunerne har ansat flere kommunikationsfolk

Kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole peger på i alt fem årsager til, at kommunal kommunikation er blevet opprioriteret siden 2010.

  1. Medialiseringen i samfundet

Den generelle kommunikationsoprustning i samfundet gælder alle, både private virksomheder, offentlige instanser, politikere og borgere.

– I dag indtænker vi alting i en mediesammenhæng, og alle er kommunikatører. Medialiseringen er den brede samfundstendens, som også har påvirket kommunerne, siger Roger Buch.

  1. Kommunalreformen

I de mindre kommuner var man tættere på hinanden, og det var lettere at overskue, hvad der foregik. Det ændrede sig med kommunalreformen, som forandrede kommunernes kommunikation med borgerne og den interne kommunikation i kommunerne. Blandt andet den strategiske kommunikation kom på kommunernes dagsorden.

– Kommunerne blev fysisk og geografisk større. Der kom flere medarbejdere i kommunerne, flere institutioner og flere skoler, og der kom større distance imellem borgere, ansatte, institutionsledere og politikere. Der blev simpelthen brug for at tænke kommunikation på en anden måde, siger Roger Buch. Han peger på kommunalreformen i 2007 som den væsentligste årsag til, at kommunerne har skruet op for kommunikationsindsatsen.

  1. Finanskrisen

I finanskriseårene fra 2007 og frem til 2013, da krisen blev officielt afblæst, måtte kommuner skære ned på blandt andet skoler og ældrepleje.

– Der blev truffet mange upopulære beslutninger. Det er noget af det, som kommunernes kommunikation også handler om: at håndtere de dårlige sager, siger Roger Buch.

  1. Spreder sig som ringe i vandet

Når en kommune begynder at kommunikere mere effektivt, vil andre kommuner hurtigt følge efter.

– Kommunerne kigger på hinanden, lærer af hinanden og lader sig inspirere. Og når man først er begyndt at tænke i de her kommunikationsbaner med kommunikationsfolk og journalister, så er det naturligt at fortsætte i samme spor, siger Roger Buch.

  1. Branding af kommunerne

Kommunal branding bruges til at tiltrække nye borgere og nye arbejdspladser, og her spiller kommunal kommunikation udadtil en vigtig rolle.

– Kommunerne gør i dag meget mere for at sælge sig selv over for potentielle borgere, virksomheder og medarbejdere. Det er en af de helt store dagsordener i øjeblikket og en vigtig del af det, der har skabt udviklingen inden for øget kommunal kommunikation, siger Roger Buch.

Kommunerne har endnu ikke fundet et passende niveau

Katharina Edlenborg fra Ishøj Kommune mener ikke, at kommunerne endnu har fundet et passende leje for, hvor mange ressourcer der skal bruges på kommunal kommunikation. Men hun tror, at kommunikationsbehovet vil vokse, mens brugen af kanaler vil blive mindre.

– Især med hensyn til de sociale medier kan det være svært at sige, om niveauet er passende. Hører en kommune eksempelvis til på Snapchat? I øjeblikket spiller kommunerne på alle heste, og det vil nok udjævne sig på et tidspunkt.

Herudover peger hun på, at alle studerende – og det gælder ikke kun på de kommunikative uddannelser – får større indsigt i vigtigheden af kommunikation, hvilket igen vil føre til et større kommunikationsbehov.

Kommunalforsker Roger Buch tror dog ikke, at kommunerne endnu er færdige med at opruste på kommunikationsfronten.

– Men den næste økonomiske krise kan godt føre til en opbremsning af den udvikling. Så vil kommunerne sikkert overveje, om de nu også har råd til at have lige så mange kommunikationsfolk ansat, siger han.

Foto: /Thomas White/Ritzau Scanpix

Kommunernes kommunikationsafdelinger havde over 50 procent flere journalister ansat i 2017 end i 2010. I regionerne var stigningen mere beskeden: 12,4 procent, mens staten placerer sig midtimellem med en stigning på 25,0 procent.

De procentvise stigninger dækker over antal årsværk på journalistoverenskomst, som i kommunerne steg fra 168,6 i 2010 til 258,6 i 2017, og i regionerne fra 73,8 i 2010 til 86,2 i 2017.

Kilde: dknyt.

Modtag guides og artikler om kommunikation og medier

Tilmeld mig nyhedsbrev
Af |2019-06-20T11:59:44+00:0011-02-2019|