En meningsmåling er en temperaturmåling på det politiske landskab

Der er god grund til at tage den seneste meningsmåling alvorligt, for de politiske meningsmålinger er langt bedre end rygtet, siger forsker.

En politisk meningsmåling – eller opinionsmåling, som den også kaldes – er et redskab, som både borgere og politikere kan bruge til at orientere sig om, hvordan det politiske landskab ville se ud, hvis der var folketingsvalg i morgen. Der kommer politiske meningsmålinger stort set hver eneste uge året rundt.

– Den hyppige frekvens gør, at målingerne blandt andet kan bruges som indikator på, hvordan vælgerne reagerer på de aktuelle politiske budskaber.

Det forklarer analysedirektør Anna Midtgaard Christensen fra Voxmeter, et analyseinstitut, der laver politiske meningsmålinger for Ritzau og har gjort det siden 2001.

Voxmeter offentliggør 48 meningsmålinger om året. Ved hver måling ringes til lidt over 1000 repræsentativt udvalgte danskere, der udvælges tilfældigt via telefonlister.

Langt bedre end rygtet

Både ved Folketingsvalget i 2001 og ved det seneste valg i 2015 fik analyseinstitutterne kritik for, at målingerne ikke var så nøjagtige, at de forudså skred i vælgernes adfærd. Men kritikken af analyseinstitutternes målinger er ved siden af.

Det mener Martin Vinæs Larsen, ph.d.-stipendiat ved statskundskab på Københavns Universitet. I arbejdspapiret ’Gennemsnit af meningsmålinger forudser valgresultat’ fra 2016 gennemhuller han, hvad der synes at være en myte omkring meningsmålingernes unøjagtighed.

– Der er en rigtig god sammenhæng imellem, hvad gennemsnittet af meningsmålingerne viser og så resultaterne af valgene til Folketinget. Meningsmålingerne rammer faktisk ret præcist, forklarer han om undersøgelsen, hvori han har sammenlignet målinger med de faktiske valgresultater til Folketinget helt tilbage fra 1990.

Når meningsmålingerne alligevel har fået et lidt blakket ry for at være unøjagtige, så skyldes det ifølge Martin Vinæs Larsen to ting.

– Folk tænker, at målingerne er stensikre, og at der derfor ikke må være nogen afvigelser. Men sådan er det ikke. Opinionsmålinger kan selvfølgelig ikke være fuldstændig præcise. Som med en gammel badevægt kan resultaterne svinge lidt op og ned, siger han.

– Dernæst har vi lettere ved at huske, når der kommer store afvigelser. Vi husker simpelthen svipserne bedre, end vi husker, når der rammes rigtigt.

Så vi kan grundlæggende godt stole på meningsmålingerne?

– Ja, det kan vi godt. Man skal blot huske på, at det ikke er perfekte måleinstrumenter, siger Martin Vinæs Larsen fra Københavns Universitet.

Foto: /ritzau/Jens Dresling

Meningsmålingerne/opinionsmålingerne får i dag langt mere opmærksomhed i medierne end tidligere. Skiftet skete ved Folketingsvalget i 2001. Siden er antallet af meningsmålinger vokset markant.

De største institutter i dag – og dem, de udfører målinger for – er:

Gennemsnittet af målingerne fra seks af de toneangivende institutter er det, der angives i Ritzau Index.

Læs Martin Vinæs Larsens publikation Gennemsnit af meningsmålinger forudsiger valgresultatet, som er skrevet for Center for Valg og Partier – Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

Se den seneste politiske meningsmåling på Ritzau Index.

Modtag guides og artikler om kommunikation og medier

Tilmeld mig
Af |2018-11-26T10:40:12+00:0005-10-2017|