Ritzaus Bureaus cookie- og privatlivspolitik2018-06-13T13:21:01+00:00

Ritzaus Bureaus cookie- og privatlivspolitik

Introduktion

Når du klikker dig ind på Ritzaus Bureaus hjemmesider, indsamler vi oplysninger om dig. Ritzaus Bureau fungerer som dataansvarlig, når vi indsamler personoplysninger om dig, og indsamlingen sker inden for rammerne af gældende lovgivning.

Nedenfor kan du læse om de informationer, der indsamles, herunder hvordan oplysningerne behandles, hvad de bruges til, hvem der har adgang til oplysningerne, og hvem du kan kontakte, hvis du har spørgsmål eller indsigelser vedrørende de indsamlede oplysninger.

Ritzau indsamler oplysninger om dig på to måder:
— Ved brug af cookies
— Ved at du selv frivilligt afgiver oplysninger til os

Denne politik gælder for www.ritzau.dk, www.scanpix.dk og www.ritzaufinans.dk.

Cookies

Hvad er cookies?

For at give dig den bedst mulige brugeroplevelse anbringer vi til tider små filer kaldet cookies på din computer. En cookie er en tekstfil, som består af bogstaver og tal, som gør det muligt for os at skelne mellem din browser/computer og en anden besøgendes browser/computer. Du kan læse mere om, hvad cookies er, her.

Hvad bruger vi cookies til?

Vi bruger cookies som en hjælp til at håndtere siden og din oplevelse som besøgende. Disse cookies anvendes til at indsamle analytiske data om besøgendes aktivitet, håndtere personlige præferencer samt give dig relevante og rettidige oplysninger. Cookies på forskellige dele af vores side fra tredjeparter eller Ritzau kan være i form af sessionscookies eller vedvarende cookies, og de kan gøre brug af forskellige teknologier som f.eks. JavaScript. Hvis du gerne vil ‘framelde dig’ de cookies, der er på vores side, kan du gøre dette via dine browserindstillinger. Vær dog opmærksom på, at du begrænser din betjening af siden eller dens funktioner, hvis du begrænser vores cookies.

Hvor længe opbevarer vi cookies?

De cookies, der er sendt til dig, vil blive opbevaret på dit udstyr i et varierende antal måneder, regnet fra sidste gang du var inde på en af Ritzaus hjemmesider. Hver gang du genbesøger en hjemmeside, forlænges perioden. De pågældende cookies slettes automatisk efter deres udløb. Du kan nedenfor læse om, hvordan du kan slette cookies.

 

Cookies på ritzau.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er nødvendige for at gøre det muligt for dig at bevæge dig rundt på hjemmesiden og gøre brug af dens funktioner, som f.eks. at få adgang til hjemmesidens sikre områder. Uden disse cookies kan vi ikke levere de serviceydelser, du har bedt om, som f.eks. indstillinger for visning af vores indhold.

Performance cookies

Disse cookies indsamler information om, hvordan besøgende anvender ritzau.dk, f.eks. hvilke sider besøgende oftest går ind på, og om de modtager fejlmeddelelser fra hjemmesider. Al den information, disse cookies indsamler, akkumuleres. Den anvendes kun til forbedring af, hvordan vores sites fungerer.

Funktionelle cookies

Disse cookies tillader hjemmesiden at huske de valg, du foretager (som f.eks. dit brugernavn), og dermed give dig forbedrede, mere personlige funktioner. Disse cookies kan ikke spore din browsingaktivitet på andre hjemmesider.

Du kan se en oversigt over de cookies, vi benytter os af, nederst på denne side.

 

Hvordan undgår jeg, at I registrerer cookies på min computer?

Hvis du ikke ønsker at gøre brug af vores serviceydelser, kan du blokere disse cookies i indstillingerne for din webbrowser. Vær opmærksom på, at blokering af cookies kan betyde, at du ikke kan benytte alle funktioner på ritzau.dk, scanpix.dk og ritzaufinans.dk.

Du kan finde vejledning til at fjerne cookies nedenfor:

Privatlivspolitik

Generelt om personoplysninger

Personoplysninger er alle slags informationer, der i et eller andet omfang kan henføres til dig. Når du benytter vores websites, indsamler og behandler vi en række af sådanne informationer. Det sker for eksempel ved almindelig tilgang af indhold, hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev, registrerer dig som bruger eller abonnent eller ved øvrig brug af Ritzaus servicer.

Kategorier af personoplysninger og hvor de stammer fra

Når du besøger vores hjemmeside, indsamler og behandler vi typisk følgende typer af oplysninger: et unikt ID og tekniske oplysninger om din computer, tablet eller mobiltelefon, dit IP-nummer, samt hvilke af vores netsider du klikker på.

Når du benytter dig af vores tjenester via login, behandler vi typisk følgende oplysninger: navn, e-mail, adresse, stilling, virksomhed, telefonnummer og historik på vores sites.

Formål med og retsgrundlag for behandlingen af dine personoplysninger

Vi behandler dine personoplysninger for at gennemføre den service, som oplysningerne er indsamlet i forbindelse med. Oplysningerne bruges derudover til at forbedre din brugeroplevelse og optimere vores servicer og indhold. Denne brug kan blandt andet omfatte undersøgelser og analyser, der er rettet mod en forbedring af vores produkter, tjenester og teknologier samt visning af indhold, der er tilpasset dine interesser.

Du er ikke forpligtet til at give oplysningerne til os. Konsekvenserne af ikke at give os oplysningerne vil være, at du ikke kan anvende vores servicer.

Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a (samtykke), b (kontraktopfyldelse) og f (interesseafvejningsreglen).

Du har ret til at tilbagekalde dit samtykke. Hvis du tilbagekalder samtykket, vil tilbagekaldelsen dog ikke påvirke behandlingen forud for tilbagekaldelsen af samtykket.

De legitime interesser, der forfølges med visse dele af behandlingen efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, er i forhold til vores indsamling og behandling af cookies med henblik på at evaluere, analysere og administrere vores hjemmesider.

Videregivelse af dine personoplysninger

Oplysningerne bliver ikke videregivet til tredjepart, medmindre du som journalist har givet særskilt accept til, at vi må registrere dig i vores journalistdatabase til brug for pressekommunikation.

Opbevaring af dine personoplysninger

Vi opbevarer dine oplysninger, så længe du er bruger hos Ritzaus Bureau. Vælger du eller din virksomhed at nedlægge jeres abonnement, sletter vi din profil senest 6 måneder efter deaktivering af din profil. Vi gemmer oplysningerne om dig i de seks måneder for hurtigt at kunne åbne din konto igen, hvis du får behov for det. Har du valgt ikke at godkende vores cookie- og privatlivspolitik på vores sites, gemmer vi denne information i en cookie på din egen enhed, indtil du selv sletter den. Har du afslået at blive optaget i Ritzaus journalistdatabase, gemmer vi din mail, din arbejdsplads og dit valg uden udløb for ikke at forstyrre dig igen med mulighed for optagelse i databasen.

Beskyttelse af dine personoplysninger

Vi opbevarer dine personlige oplysninger sikkert og fortroligt. Vi gemmer dine personlige oplysninger på computere med begrænset adgang, som er placeret i kontrollerede faciliteter, og vores sikkerhedsforanstaltninger kontrolleres løbende for at afgøre, om vores brugeroplysninger håndteres forsvarligt og under stadig hensyntagen til dine rettigheder som bruger.

Vi kan dog ikke garantere 100 procent sikkerhed ved dataoverførsler via internettet. Det betyder, at der er en risiko for, at andre uberettiget tiltvinger sig adgang til oplysninger, når data sendes og opbevares elektronisk. Vær opmærksom på, at du afgiver dine personlige oplysninger på eget ansvar.

Ændringer i behandlingen af personoplysninger

Den hurtige udvikling af internettet betyder, at ændringer i vores behandling af personoplysninger kan blive nødvendige, og derfor forbeholder vi os retten til at opdatere og ændre nærværende retningslinjer for behandling af personoplysninger. Gør vi det, retter vi naturligvis datoen for ”sidst opdateret” nederst på siden her, og i tilfælde af væsentlige ændringer giver vi dig besked i form af en synlig meddelelse på vores hjemmesider.

Dine rettigheder

Hvis du ønsker adgang til de oplysninger, som er registreret om dig hos Ritzau, skal du rette henvendelse til kundeservice@ritzau.dk. Er der registreret forkerte data, eller har du andre indsigelser, kan du rette henvendelse samme sted. Du har mulighed for at få indsigt i, hvilke informationer der er registreret om dig. Sker din behandling af oplysninger som følge af dit samtykke, kan du trække samtykket tilbage. Du har også – med den gældende persondatalovgivnings begrænsninger – mulighed for at gøre indsigelse mod en registrering og få dine oplysninger slettet, ligesom du kan modtage oplysningerne om dig selv i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format (dataportabilitet).

Retten til indsigelse

Du har ret til at gøre indsigelse mod en registrering af grunde, der vedrører din særlige situation, for så vidt angår behandling af oplysninger, som sker efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f. Vi må herefter ikke behandle oplysningerne, medmindre vi kan påvise vægtige legitime grunde til behandlingen, der går forud for dine interesser, rettigheder og frihedsrettigheder, eller behandlingen er nødvendig for, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.

Klage til Datatilsynet

Du har ret til at klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.

Senest opdateret: 24. maj 2018

Ritzaus Bureau A/S
Store Kongensgade 14
1264 København K

Tlf.: 3330 0333
E-mail: kundeservice@ritzau.dk

CVR: 34470359

Azure

Performancemåling på vores sites.

Google Analytics

Følge brugeradfærd for at optimere og udvikle vores tjenester.

Ritzau

Identifikation af bruger uden login, huske indstillinger og følge brugeradfærd med henblik på at optimere og udvikle vores tjenester.

Scanpix

Identifikation af bruger uden login, huske indstillinger og følge brugeradfærd med henblik på at optimere og udvikle vores tjenester.

Googletagmanager.com

Følge brugeradfærd for at optimere og udvikle vores tjenester.

Via.ritzau.dk

Identifikation af bruger uden login, huske indstillinger og følge brugeradfærd med henblik på at optimere og udvikle vores tjenester.