Pressehåndtering: Livsvigtig lobbyisme for landdistrikterne

Danmarks yderområder har lige så mange vigtige budskaber at få belyst, som det er tilfældet i de store byer. Ved hjælp af netværk og målrettet pressehåndtering har Landdistrikternes Fællesråd haft succes med at få politikerne til at trække i arbejdstøjet.

Der er ikke bare dejligt på landet. Hjemstederne for marker og malkekøer bærer også præg af såvel dynamik som driftigt erhvervsliv, og det er et budskab, som Landdistrikternes Fællesråd gerne vil banke fast i danskernes bevidsthed.

Interesseorganisationen koordinerer og eksekverer således fælles opgaver af oplysende karakter for landdistrikter og yderområder herhjemme, og man har i dag en medlemskreds, der tæller 47 danske kommuner og organisationer som Coop, Danske Rederier, Håndværksrådet, Landbrug & Fødevarer samt en række landsbyer og landdistriktsråd.

Fællesrådet fungerer desuden som national sparringspartner for Folketinget og tages med på råd, når politikerne eksempelvis ønsker en vurdering af, hvilke konsekvenser et lovforslag kan have for landdistrikterne.

Udvikling frem for udkant

Ifølge Noa Jankovic, der er politisk chef i Landdistrikternes Fællesråd, er korrekt kontakt til og håndtering af medierne en helt basal forudsætning for at få budskaberne om landområderne som vækstzoner til at brænde igennem.

Organisationen er fra fødslen udstyret med stor bevågenhed og medietække takket være den direkte linje ind til Christiansborg, og den fordel udnytter man optimalt, når der skal udarbejdes målrettet kommunikation, uanset om den efterfølgende skal rettes til lokale, regionale eller landsdækkende modtagere.

– Vi benytter os af alle relevante kommunikationskanaler i vores pressehåndtering, fortæller Jankovic.

– Overordnet betragtet er vores daglige mission at arbejde for et Danmark i bedre balance, og det budskab er væsentligt at få sat på dagsordenen i såvel de små lokalaviser som på de landsdækkende tv-kanaler.

Her er vi blandt andet glade for vores samarbejde med Ritzau, der både med deres tjeneste Via Ritzau og deres store mediedatabase har vist sig at være en værdifuld sparringspartner.

At både ihærdighed, italesættelse af politikere og god timing har vist sig at gå op i en højere enhed, vidner de hidtidige resultater om.

Synlighed og synergi

Landdistrikternes Fællesråd har øget deres citatfrekvens i medierne hvert år, og såvel opfordringer som indsigelser er blevet taget seriøst på Borgens bonede gulve.

Effektiv pressehåndtering kombineret med opinionsbidragende information skaber således synlighed og konkret handling, hvilket også kan aflæses i nogle af de mærkesager, man har fået igennem på den politiske front.

– Formidling af klare og tydelige budskaber samt påvirkning af politikerne er vejen frem, pointerer Jankovic.

– Når man agiterer for, at landdistrikterne skal have de samme muligheder for at opnå vækst som i byerne, og der skal sættes spot på solstrålehistorier inden for f.eks. erhverv, bosætning og uddannelse, er det også en god ide at koble sine synspunkter op på fakta.

Med evidens kan vi underbygge vore betragtninger, hvad enten vi skal levere superhistorien, der rammer lige ned i en brændende aktuel platform, eller en mindre lokalnyhed inden for vores virkefelt.

På den baggrund lader vi ofte vore budskaber ledsage af undersøgelser, så modtagerne har noget konkret at forholde sig til.

Bonus på bundlinjen

Den bredspektrede pressehåndtering, Landdistrikternes Fællesråd har praktiseret, er så langtfra gået upåagtet hen.

I juni 2015 gik man i luften med en større opsang til de folkevalgte vedrørende udflytning af statslige arbejdspladser.

Alvoren bag glimtet i øjet var ikke til at tage fejl af, da man under temaet “Nu må det være nok med alt det københavneri” lancerede en kampagne, der opfordrede til, at langt flere statslige arbejdspladser skulle ligge i de områder, hvor de naturligt hørte hjemme, frem for at blive placeret inde i byen.

Tiltaget blev iværksat midt i valgkampen og omfattede blandt andet pressemeddelelser, kronikker samt artikler i relevante medier indeholdende voxpops med borgmestre i landområderne, der gav deres fulde opbakning.

På den baggrund gav Lars Løkke Rasmussen (V) det valgløfte, at der senest to måneder efter valget ville blive nedsat en arbejdsgruppe, som skulle udarbejde en plan for, hvordan man bedre kunne tilgodese hele landet.

Forslag med filter

Den garanti sørgede Fællesrådet for at holde statsministerkandidaten op på ved den 1. september samme år at udsende en pressemeddelelse gennem Via Ritzau med forslag til 10 navngivne statslige styrelser og institutioner, man gerne så udflyttet.

Den 1. oktober havde 8 ud af de 10 enheder, Fællesrådet foreslog, holdt flyttedag med fysisk omrokering af 4000 arbejdspladser til følge.

6. november var man igen på banen med en mærkesag, da man advokerede for at få indført et landdistriktsfilter, som havde til hensigt at screene regeringens lovforslag for at afgøre, hvilke konsekvenser de ville få for udviklingen uden for de større byer.

På Fællesrådets fødselsdag den 27. februar kunne erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) så overrække en gave af de større, med bekræftelse af at filtret ville blive realiseret.

Målrettet pressehåndtering samt effektiv distribution af relevante budskaber har således vist sig at være en særdeles effektiv metode for Landdistrikternes Fællesråd, når de skal have politikerne i tale og fremme deres sager.

  • Dannet i 1997 af Komité for Landsbyer og Landdistrikter (KLL), Landsbyerne i Danmark (LID) og Landsforeningen af Landsbysamfund (LAL).
  • Arbejder ud fra en fempunktsplan med fokusområderne bosætning, erhverv, infrastruktur, uddannelse og sundhed i Danmarks landzoner.
  • Medvirkede i 2011 til dannelsen af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter samt det nye folketingsudvalg for landdistrikter og øer. Det medførte blandt andet, at alle Folketingets partier i dag har en landdistrikts- og ø-ordfører.
  • Har mange aktiviteter på agendaen udover den daglige interessevaretagelse og arrangerer f.eks. hvert år Landdistrikternes Dag på Christiansborg samt en række medlemsrelaterede arrangementer, der omfatter et årligt topmøde for borgmestre i landdistrikter.

Artiklen er den anden i en serie af tre artikler, som er skrevet under temaet “Bryd mediemuren” på baggrund af et Borgmestermøde afholdt på Ritzaus Bureau. Her var en række danske borgmestre var inviteret ind for at debattere, hvordan man kan kommunikere budskaber fra landdistrikskommuner ud i et mediebillede med primær fokus på hovedstaden.

Modtag guides og artikler om kommunikation

Tilmeld mig
Af |2018-11-26T10:41:07+00:0022-06-2017|