Public affairs: Ram de få, men rigtige beslutningstagere

Når beslutninger skal påvirkes i en bestemt retning med en public affairs-strategi, er det ofte tilstrækkeligt at gå efter en udvalgt skare af beslutningstagere.

Mediebrugen spiller en stadigt større rolle i public affairs-arbejdet, når interesseorganisationer og andre forsøger at påvirke de politiske og administrative beslutninger. Men det er ikke altid nødvendigt at røre en stemning op i folkedybet for at påvirke beslutningstagerne. Ofte kan det være tilstrækkeligt at skubbe budskabet direkte frem til de få indflydelsesrige for at trænge igennem.

– Det kan være 20 til 30 mennesker eller interessenter, som er dem, der træffer beslutningerne inden for ens område. Det kan være bedre at nå dem frem for at nå 250.000 mennesker. Antallet bør i hvert fald ikke være et succeskriterie i sig selv. På den måde kan public affairs-indsatsen være lidt som at arbejde med den finere franske madlavning, siger Peter Mose. Han er partner i konsulentvirksomheden Hegelund & Mose og forfatter til en række bøger om public affairs og strategisk kommunikation.

Mest lobbyisme over for embedsværket

Nogle sager udkæmpes som slag i medierne – det gælder eksempelvis overenskomstforhandlingerne – men det er langtfra alle. I de fleste tilfælde er det slet ikke nødvendigt med en offentlig debat. Det fortæller professor Peter Munk Christiansen fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.

– Der er masser af politik, som ikke behøver den store medieopbakning for at blive vedtaget, og hvor det er tilstrækkeligt at komme i kontakt med udvalgte politikere eller få udvalgte inden for forvaltningen, embedsværket og interesseorganisationerne, siger han.

– Hvis du ser på interesseorganisationernes indflydelsesstrategier som et vejsystem, så er kontakten med forvaltningen hovedvejen. Der kan være behov for en politisk opbakning, men det er ikke ret meget mere end en sidevej, for ofte sker påvirkningen via embedsværket. Forestillingen om, at det er Christiansborg, der er genstand for den meste lobbyisme, er simpelthen forkert. Der foregår meget mere lobbyisme i relation til ministerier og styrelser.

Peter Munk Christiansen nævner ændringer af lovgivningen om forskningsprogrammer, ændringer af arveloven og dele af miljøbeskyttelsen som eksempler på sager, hvor der kan træffes beslutninger, uden at der først skal udspilles en kamp i medierne.

– Det er sager, hvor befolkningen ikke nødvendigvis har stærke holdninger, men som stadig er en del af den meget store beslutningsmekanisme og maskine, som det moderne samfund jo er, siger han.

Vær synlig, og bliv lagt mærke til

Der kan være mange måder at komme i kontakt med udvalgte beslutningstagere på. Typisk udspiller public affairs-arbejdet sig igennem personlige henvendelser i netværket, men det kan også ske igennem mediekanaler som Twitter – af Peter Mose kaldet ”Beslutningsdanmarks samtalekøkken” – eller ved at gøre sig synlig i nyhedsflowet på Ritzaus nyhedstjeneste, der ligeledes overvåges af en meget bred skare af beslutningstagere i landet.

– I gamle dage var det nok bare at udsende en pressemeddelelse, men i dag er man nødt til at spille på flere violiner, når vi taler om Beslutningsdanmark. Én violin kan være Twitter, en anden kan være Ritzau. Der er mange måder at sætte strøm på en pressemeddelelse i dag. Det gælder om at være til stede på de mediekanaler, som beslutningstagerne monitorerer, siger Peter Mose.

Han slår samtidig en pæl igennem den opfattelse, at en pressemeddelelse først har succes, når den er blevet citeret i medierne.

– Det med at satse på at blive citeret, det er et håb, der fører til skuffelse, for det bliver man ikke nødvendigvis. Derimod har det værdi at blive lagret i bevidstheden hos dem, der læser med på de kanaler, man arbejder på. På den måde får man skabt en resonansbund hos beslutningstagerne, siger han.

Foto: /Sigrid Olsson/Ritzau Scanpix

Det er ikke kun journalister og redaktører, der holder skarpt øje med Ritzaus nyhedstjeneste. Det gør politikere, meningsdannere, særlige rådgivere og embedsmænd på Christiansborg, i ministerier, styrelser, kommuner og regioner også. Foruden en lang række interesseorganisationer, faglige organisationer, erhvervsorganisationer, virksomheder og foreninger.

Det gør nyhedstjenesten til et stærkt brugbart redskab i public affairs-arbejdet med at påvirke beslutningstagere og meningsdannere i Danmark. Når en pressemeddelelse bliver lagt på nyhedstjenesten, ligger den side om side med Ritzaus nyheder, og ofte kan pressemeddelelsens synlige rubrik (overskrift) og underrubrik (underoverskrift) være nok til at vække interessen hos beslutningstagerne.

Der blev i 2017 lagt 4.090 pressemeddelelser på Ritzaus nyhedstjeneste gennem Via Ritzau. Disse pressemeddelelser blev læst i alt 112.784 gange. 41 procent af læserne var ikke-mediekunder med Folketinget (både embedsværket og politikerne) som flittigste læserskare.

Modtag guides og artikler om kommunikation og medier

Af | 2018-09-19T07:52:25+00:00 25-09-2018|