Ritzaus sprogrøgteri – hvad er det?
Lige fra barnsben lærer vi sproget ved at kopiere omgivelserne. Vi lærer først af vore forældre, andre voksne, lærerne i skolen, vores omgangskreds. Men nogle gange går der kludder i kopieringen. Vi hører noget andet og kommer måske til med fuld overbevisning at tro, at det hedder at råbe ”jagt i gevær” og ikke ”vagt i gevær”.
Måske sjusker vi bare lidt og får omtalt en statsminister som ”statsoverhoved”, selv om den betegnelse her til lands kun kan anvendes korrekt om regenten.
Det uskrevne sprog har også regler
Og så er der for det skrevne sprogs vedkommende en lang række regler, som kun de færreste kan huske udenad. Sprognævnet har fastsat 62 paragraffer med et yderligere utal af underpunkter om alt fra tegnsætning til brugen af store og små bogstaver.
Endelig dukker der hele tiden nye ord og udtryk op i sproget. Og der kan gå tid, før der opstår en udbredt enighed om, hvordan et givent fænomen skal betegnes. Skulle den særligt smitsomme variant af coronavirusset, som opstod omkring årsskiftet til 2021 kaldes for ”den engelske variant” eller ”den britiske variant”?
Fejl, forkert brug af ord, upræcis sprogbrug, inkonsekvens og anden uhensigtsmæssig omgang med modersmålet kan nok ikke undgås. Men det kan bekæmpes.
Hvad er sprogrøgt?
Sprogrøgt er ifølge ordbogen en bestræbelse for at fremelske eller værne om renhed, skønhed, udtryksfuldhed og lignende i sproget. Ritzaus Sprogrøgteri er det forum, hvor vi arbejder for at fremme disse værdier.
På Ritzau arbejder vi med sproget på flere niveauer. Ritzau har en sprogmanual med langt over 1000 opslag, der rummer en række af de navne, betegnelser, vendinger og udtryk, som erfaringsmæssigt giver anledning til sprogligt bøvl. Manualen opdateres og udvides løbende.
Men alt kan ikke rummes i et opslagsværk. Og den gode gamle skolemesterfacon, hvor en sproglig brøler udløser et rap over nallerne og et eventuelt godt råd, skal man imidlertid ikke kimse ad.
Og når en sprogbruger kommer for skade for eksempel at bruge udtrykket ”klinisk” om en afslutning i fodbold, så må sprogrøgteren på banen og påpege, at det altså er en helt forkert (om end ganske udbredt) anvendelse af det ord.
Vil du gå i dybden med danske ord og definitioner, kan du besøge en af vores samarbejdspartnere, Lex.dk
Præsentation af Ritzaus Sprogrøgter
Rune Lykke Øgendahl, født i 1977, Århus (Ja, dengang skrev man det med et Å).
Er akademisk set at betragte som en halvstuderet røver, der dog på et tidspunkt i 00’erne formåede at tilegne sig en bachelorgrad i dansk og journalistik fra RUC.
Den journalistiske grundform blev støbt ved boulevardpressen i form af praktik på Ekstra Bladet og siden en kortere vikartjans på B.T.
Lønsedlerne er siden 2006 blevet udstedt af Ritzau – primært for tro tjeneste på Politi- og retsredaktionen, dog med en kortere afstikker til kultur- og underholdningsstoffet – Det var dengang Chanee og Nevergreen blev nummer 4 i Eurovision, og Kyllingen fra Tølløse, Michael Rasmussen, dansede med Mie Moltke i ”Vild med dans”.
På Ritzau er der stor fokus på anvendelsen af sproget
Fra tid til anden modtager Ritzaus medarbejdere mail fra undertegnede om forskellige aktuelle sproglige problemstillinger. Det kan være alt fra instrukser om, at vi på Ritzau har valgt at skrive ”covid-19” og ikke ”COVID19” til mere stilistiske anvisninger om eksempelvis ikke at skrive, at en person er ”frifundet for vold”, men snarere ”frifundet for anklager om vold”.
Det er disse lejlighedsvise instrukser, som vil være tilgængelige i Ritzaus Sprogrøgteri.
KONTAKT
Kontakt Ritzau
Kontakt Ritzau for at høre mere om Via Ritzau og vores andre produkter og services.
Skriv til salg@ritzau.dk eller
ring på tlf. +45 3330 0000
VIDEN
Udforsk vores artikler og e-bøger
Guide til effektive pressemeddelelser
Har du brug for inspiration og vejledning til udsendelse af pressemeddelelser så hent vores e-bog
Sådan arbejder Ritzau
Læs mere om, hvordan RItzau arbejder og hvorfor vi kan hjælpe netop jer