Sådan arbejder Dagbladet Børsen

Mange virksomheder drømmer om omtale i Dagbladet Børsen, men det er ikke så let at få adgang til erhvervsavisens spalter.

Et direktørskifte, en politisk aftale, et regnskab fra en større virksomhed eller et præsidentielt tweet, der påvirker aktiemarkederne. En god historie i Børsen har et skarpt blik for, hvad begivenheder betyder for blandt andet virksomheder og privatinvestorer.

– Meget af vores journalistik tager udgangspunkt i virksomheder og de dagsordener, der har betydning for erhvervslivet.

Det forklarer Peter Trads, nyhedsredaktør på Dagbladet Børsen.

– Vi afvejer altid den betydning, som en begivenhed har for vores læsere. En historie fra Christiansborg er for eksempel kun relevant for os, hvis den har direkte konsekvens for vores læsere.

Der skal være en relevant krog på historien

Målgruppen på Børsen – der brander sig selv som Danmarks førende erhvervsavis – er hovedsagelig veluddannede personer på mellem 30 og 70 år.

På spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt at komme igennem til Børsens spalter med en pressemeddelelse, svarer Peter Trads, at ja, det er muligt, men at sandsynligheden næppe er særlig stor.

Selv modtager nyhedsredaktøren i hundredvis af e-mails om dagen, så alene derfor er der risiko for, at en pressemeddelelse sendt bredt ud drukner i mængden.

– Vi får rigtig mange henvendelser fra blandt andet små, nystartede virksomheder, der sender os idéer til artikler, men dem siger vi næsten altid nej til, for hvorfor skal vi skrive om én virksomhed frem for en anden? Der er nødt til at være en krog: Er der nogen, der vil investere i virksomheden, eller er der en spændende personkreds bag?

Og der skal være kød på udtalelserne

Den væsentligste grund til, at det ofte vil være svært at få en pressemeddelelse igennem redaktørfilteret, er, at afsenderen ikke kender Børsens udvælgelseskriterier godt nok.

For eksempel er det ikke så interessant for Børsen at bringe partsindlæg med citater fra indsendte pressemeddelelser i forbindelse med begivenheder som eksempelvis politiske aftaler.

Dermed adskiller Børsen sig fra mange andre nyhedsmedier herhjemme.

– Det er ikke nok bare at fange vores interesse, da vores kritiske sans er stor. For at en pressemeddelelse skal have relevans, skal den ligge på ryggen af en større dagsorden, og der skal virkelig være kød på udtalelserne i pressemeddelelserne, før vi bruger dem, eller der skal være nogle brugbare beregninger eller tal med. Generelt er vores læsere lidt ligeglade med, hvad diverse folk mener om en ny skatteaftale eller noget lignende, siger Peter Trads.

Foto: /Ida Munch/Ritzau Scanpix

– Grundlagt i 1896 som ugeblad. Først få år efter begyndte Børsen at udkomme som dagblad.

– Børsen karakteriserer sig selv som Danmarks førende erhvervsmedie.

– 82 procent af Børsens læsere har en personlig indkomst, der er højere end gennemsnittet.

– Knap dobbelt så mange beslutningstagere med titlen CEO og CFO læser Børsen end Politiken.

– Børsen er det landsdækkende dagblad med den mest ligelige fordeling af læsere øst og vest for Storebælt.

Kilde: Børsens Medieguide 2018.

Modtag guides og artikler om kommunikation og medier

Tilmeld mig
Af |2018-05-24T09:45:45+00:0023-05-2018|