Studenterjob på Ritzaus Tid & Sted-redaktion

Ritzaus Tid & Sted er begivenhedskalenderen, der sikrer et samlet overblik over og baggrund om kommende væsentlige begivenheder i ind- og udland og i alle hjørner af samfundslivet politik, erhverv, sport, politi og retsvæsen, kultur og underholdning.

Tid & Sted er dermed et vigtigt planlægningsværktøj for både medier og andre aktører i samfundsdebatten.

Indholdet i kalenderen skaffes væsentligt gennem systematisk overvågning af danske og udenlandske nyhedskilder danske landsdækkende, regionale og lokale medier, udenlandske medier, nyhedsbureauer, hjemmesider mm.

Vi søger nu en studentermedhjælper til at bistå redaktionen, der består af to fuldtidsansatte journalister. Arbejdstiden er som udgangspunkt 8-16 timer, fordelt over en-to dage om ugen, men vi er meget fleksible i forhold til studietimer mm.

Du skal ikke være ekspert i alt, men bredt orienteret om og interesseret i samfundsforhold. Vi lægger også vægt på, at du skriver let forståeligt og præcist.

Vores ny studentermedhjælper skal gerne kunne begynde omkring den 1. marts, men også der er vi ret fleksible.

Yderligere oplysninger får du hos enten Rikke eller Nikolaj på redaktionen, telefon 3330-0420, eller hos redaktionschef Ernst O. Rasmussen, telefon 3330-0416. Ansøgning skal sendes på e-mail: job@ritzau.dk.

Ansøgningsfristen er 15. februar.

2020-01-30T10:15:09+00:00